Akupunktur kan føres ca. 5000 år tilbage i Kina´s historie, hvor man i “Den gule kejsers lærebog i intern medicin” kan se dens filosofiske og praktiske grundlag beskrevet.
Grundlaget i den kinesiske lære er livsenergien “Qi”, der cirkulerer i i energibaner, hvorpå akupunkturpunkterne ligger.
I den klassiske akupunktur søger man, ved at påvirke disse organrelaterede kropspunkter med nåle, at skabe balance og regulere energiblokeringer i kroppen. Sygdom tilskrives en ubalance eller blokering af Qi og ved hjælp af nålepåvirkningen fjernes ubalancen eller energiblokeringen og kroppen genvinder sine selvhelbredende kræfter.
Akupunktur kan hjælpe ved mange forskellige sygdomme og gener – både fysiske og psykiske.
Du får en behandling, der er tilpasset netop dig og dine symptomer.
Behandlingen har fokus på årsagen til dine problemer og ikke kun på symptomerne. Derfor kan du også få råd om kost, vitaminer og livsstil som en del af forløbet.
Akupunktur kan blandt andet forbedre blodcirkulationen, påvirke hormonerne og styrke immunforsvaret. Det gør behandlingen velegnet både til forebyggelse og til behandling.
Der er ingen bivirkninger ved akupunktur, og der bruges kun sterile engangsnåle.